Profetter / Ayoub (as)

Ayoub (as)

Profeten Ayoub (alayhi salam). 


Ibn Ishaaq erklærede at han var en mand af Rom. Hans navn var Ayoub ibn Mose ibn Razeh ibn Esau ibn Is’haq(as) ibn Ibrahim(as). Andre siger han var Ayoub ibn Mose ibn Rimil ibn Esau ibn Is’haq ibn Ayoub. Der har også været andre udtalelser om hans stamtræ. Ibn Asaker berettede at hans moder var datter af Lût(as). Det er også sagt, at hans fader var en der troede på Abraham(as) da han blev kastet ind i ilden.

Den første mening er den mest sandsynlige, fordi han var efterkommer af Abraham’s afkom som Allâh den Almægtige erklærer:
"That was Our proof which We gave Abraham against his people. We raise whom We will in degrees. Certainly your Lord is All-Wise, All Knowing. And We bestowed upon him Isaac and Ayoub, each of them We guided and before him, We guided Noah, and among his progeny David, Solomon, Ayoub, Joseph, Moses, and Aaron. Thus do We reward the good doers." (Surah al-An'âm (The Cattle) 6 : ayat 83-84)

Allâh den Almægtige priste Hans tjener Ayoub i Hans Strålende Qur’ân: ”Truly! We found him patient. How excellent a slave! Verily, he was ever oft returning in repentance to Us!” (Surah Saad 38 : 44)

Ayoub(as) var angrende, huskede Allâh med taknemlighed, tålmodig og standhaftig. Det var grunden til hans frelse og hemmeligheden af Allâh’s prisning af ham.

En gruppe engle diskuterede Allâh’s andre skabninger af mennesket, at dem der var ydmyge fik Allâh’s tilfredshed, mens dem der var arrogante gjorde sig fortjent til Hans utilfredshed. En af englene ytrede: ”Den bedste skabning på jorden i dag er Ayoub, en mand af nobel karakter, som viser stor tålmodighed og altid husker hans Gavmilde Herre. Han er et fortræffeligt eksempel for dem der tilbeder Allâh. Til gengæld, har hans Herre velsignet ham med et langt liv og massere af tjenere, ligeledes som de trængende og fattige tager del i hans formue; han giver mad og tøj til de fattige og køber slaver for at gøre dem frie. Dem der modtager hans almisser, får han til at føle som de begunstiger ham, så venlig og blid som han er.”

Iblîs overhørte alt dette og blev irriteret. Han planlagde at friste Ayoub til korruption og vantro, så han skyndte sig til ham. Han forsøgte at distrahere Ayoub i hans bøn, ved at hviske alle de gode ting i livet til ham, men Ayoub var en sand troende og ville ikke lade ond hvisken friste ham. Dette foruroligede Iblîs endnu mere; således begyndte han at hade Ayoub mere og mere.

Iblîs beklagede sig til Allâh om Ayoub. Han sagde, at selvom han lovpriste Allâh uafbrudt, vat det ikke på grund af oprigtighed, men fordi han ville gøre Allâh tilfreds så han kunne beholde sine rigdomme. Det var alt sammen skuespil, kun på grund af grådighed. ”Hvis Du fjerner hans rigdomme, vil Du se, at hans tunge ikke længere vil lovprise Dig og hans bønner vil stoppe.”

Allâh fortalte Iblîs at Ayoub var en af Hans mest hengivne tilbedere. Han tilbedte Ham ikke på grund af tjenester, hans tilbedelse kom fra hjertet og havde intet at gøre med materielle ting. Men for at vise Iblîs at Ayoub var oprigtig og tålmodig, gav Allâh Iblîs og hans hjælpere dem lov til at gøre hvad de ville med Ayoub’s formue.

Iblîs var meget glad. Han samlede sine hjælpere og drog ud for at ødelægge Ayoub’s kvæg, tjenere og farme indtil han ikke længere havde flere besiddelser. Han gned sine hænder af fryd og viste sig for Ayoub i forklædning som en vis gammel mand og sagde til ham: ”Al din rigdom er tabt. Nogle mennesker siger det er fordi du gav for meget i almisser og fordi du spilder din tid med konstant bøn til Allâh. Andre siger at Allâh har gjort dette imod dig for at glæde dine fjender. Hvis Allâh var i stand til at forhindre skader, så ville Han have beskyttet din formue.”

Trofast mod hans tro sagde Ayoub: ”Hvad Allâh har fjernet fra mig, tilhører Ham. Jeg var blot en beskytter af det et stykke tid. Han giver til hvem Han vil og holder tilbage fra hvem Han vil.” Med disse ord knælede Ayoub igen for sin Herre.

Da Iblîs så dette følte han frustration, så han henvendte sig igen til Allâh: ”Jeg fratog al ejendom fra Ayoub, men han fortsatte med at være taknemmelig mod Dig. Dog skjuler han sin skuffelse, for han sætter stor pris på sine mange børn. Den sande test af en forælder er gennem hans børn. Du vil se hvordan Ayoub vil forkaste Dig.”

Allâh gav Iblîs lov, men advarede ham at det ikke skulle reducere Ayoub’s tro på hans Herre ej heller hans tålmodighed.

Iblîs samlede igen sine hjælpere og fortalte hans onde planer. Han rystede springvandet i huset hvor Ayoub’s børn boede, som fik bygningen til at styrte sammen og dræbte dem alle. Da drog han til Ayoub og forklædte sig som en der kom for at sympatisere med ham. I en magelig tone sagde han til Ayoub: ”Måden dine børn døde på er sørgelig. Sandelig, din Herre belønner dig ikke ordenligt for alle dine bønner.” Da han havde sagt dette, ventede Iblîs spændt og håbede at Ayoub ville vrage Allâh.

Men Ayoub skuffede ham igen med svaret: ”Allâh giver nogle gange og tager andre gange. Nogle gange er Han tilfreds andre gange er Han utilfreds med vores handlinger. Uanset om det gavner mig eller skader mig, så vil jeg forblive fast i min tro og forblive taknemmlig mod min Skaber.” Da knælede Ayoub for sin Herre. På det tidspunkt var Iblîs utrolig foruroliget.

Iblîs påkaldte Allâh: "Oh min Herre, Ayoub's rigdom er væk, hans børn er døde og han er stadig frisk og sund i kroppen, og så længe han nyder sit sunde helbred vil han fortsætte med at tilbede Dig, i håb om at få rigdom og producere flere børn. Giv mig autoritet over hans krop så jeg kan gøre den svagere. Så vil han helt sikkert ikke tilbede Dig og stopper derfor med at adlyde."

Allâh ville lære Iblîs at Ayoub var en sand tjener af Allâh, så Han gav Iblîs hans 3. ønske, på en betingelse: "Jeg giver dig autoritet over hans krop, men ikke over hans sjæl, intellekt eller hjerte, for disse steder hviler hans viden omkring Mig og Min religion."

Udrustet med hans nye magt begyndte Iblîs at tage hævn over Ayoub's krop og fyldte den med sygdomme indtil den var reduceret til intet andet end skind og ben og han led af svær smerte. Men gennem al lidelsen, forblev Ayoub stærk i sin tro, og tålmodigt gik han gennem alle smerterne uden at klage. Allâh's retfærdige slave gik ikke i panik eller henvendte sig til andre for hjælp, men fortsatte med at håbe på Allâh's Barmhjertighed. Selv hans nære familie og venner forlod ham. Kun hans kærlige, elskende kone blev hos ham. Når han havde brug for hjælp og støtte, overøsede kun ham med kærlighed og tog sig af ham. Hun forblev hans ledsager og beroliger gennem mange år af lidelse.

Ibn Asaker berettede: "Ayoub var en mand med meget velstand af alle slags: "beats", tjenere, får, "vast" land af Haran og mange børn. Alle disse ejendomme blev taget fra ham og han blev fysisk skadet også. Alle organer i hans krop var stille, undtagen hans hjerte og tunge, som han konstant priste Allâh, Den Almægtige, med dag og nat. Hans sygdom varede i meget lang tid indtil hans gæster blev frastødede af ham. Hans venner holdte sig væk fra ham og folk undgik at besøge ham. Ingen følte sympati med ham udover hans kone. Hun tog sig godt af ham, mens hun huskede på hvor gavmild han havde været overfor hende."

Derfor blev Iblîs desperat. Han spurgte sine hjælpere til råds, men de kunne ikke hjælpe ham. De spurgte: "Hvordan kan det være din visdom og snedighed ikke kan klare Ayoub, men du kunne misvejlede Adam, far til menneskerne, ud af Paradis med stor succes?"

Iblîs gik til Ayoub's kone forklædt som en mand. "Hvor er din husbond?" spurgte han hende.

Hun pegede mod en næsten livløs klump helt krøllet sammen der lå på sengen og sagde: "Der er han, sidder fast mellem liv og død."

Iblîs mindede hende om de dage hvor Ayoub havde et godt helbred, rigdom og børn. Pludselig skyllede smertefulde minder om års fuld af smerte og problemer ind over hende, og hun brød ud i tårer. Hun sagde til Ayoub: "Hvor lang tid har du tænkt dig at tage imod denne tortur fra vores Herre? Skal vi fortsætte med at være uden rigdom, børn og venner forevigt? Hvorfor vil du ikke påkalde Allâh og bede ham fjerne denne lidelse?"

Ayoub sukkede, og i en blød stemme svarede han: "Iblîs har sikkert hvisket til dig og gjort dig utilfreds. Fortæl mig, hvor lang tid nød jeg et godt helbred og massere af rigdomme?"

Hun svarede: "80 år."

Da spurgte Ayoub: "Hvor lang tid har jeg lidt af dette?"

Hun sagde: "7 år."

Ayoub fortalte hende: "Så vil jeg skamme mig over at påkalde min Herre og bede Ham fjerne lidelserne, for jeg har ikke lidt længere tid end årene med godt helbred og rigdomme. Det virker som om din tro er blevet svagere og du er utilfreds med Allâh's vilje. Hvis jeg nogensinde bliver frisk og rask igen, så sværger jeg at jeg vil straffe dig med hundrede piskeslag! Fra denne dag forbyder jeg mig selv at spise eller drikke noget fra din hånd. Lad mig være og lad min Herre gøre med mig hvad Han vil."

Med bitter gråd og et tungt hjerte, forlod hun ham og søgte ly et andet sted. I denne hjælpeløse tilstand påkaldte Ayoub Allâh. Ikke for at klage men for at søge Hans Barmhjertighed:
"Verily! distress has seized me and You are the Most Merciful of all those who show mercy." so We answered his call, and we removed the distress that was on him, and We restored his family to him (that he had lost), and the like thereof along with them as a mercy from Ourselves and a Reminder for all who worship Us." (al-Anbiyyah(Profeterne) 21 : 83-84)

Den Almægtige Allâh har også sagt:
"Remember Our slave Job, when he invoked His Lord saying: "Verily! Satan has touched me with distress (by losing my health) and torment (by losing my wealth)!" Allah said to him: "Strike the ground with your foot: This is a spring of water to wash in and cool and a refreshing drink." And We gave him back his family, and along with them the like thereof as a Mercy from Us, and a reminder for those who understand." (Saad 38 : 41-43)

Ayoub adlød og næsten med det samme blev hans helbred godt igen. I mellemtiden kunne hans trofaste kone ikke længere bære at skulle være separeret fra sin mand, så hun tog tilbage til ham og bad om tilgivelse, med ønske om at tjene ham. Da hun trådte ind i huset var hun overrasket over den pludselige ændring: Ayoub var igen sund og rask! Hun omfavnede ham og takkede Allâh for Hans Barmhjertighed.

Ayoub var ikke bekymret, for han havde sværget på at hans ville straffe hende med 100 pisk hvis han genvandt helbred, men han havde intet ønske om at skade hende. Han vidste at hvis han ikke udførte hvad han havde lovet, så ville han bryde et løfte til Allâh. Derfor med Hans Visdom og Barmhjertighed gav Allâh et råd til sin trofaste tjener: "Tag i din hånd, en bundt tyndt græs og pisk derefter din kone med det og ødelæg ikke dit løfte."
" Truly! We found him patient. How excellent a slave! Verily, he was ever oft returning in repentance to Us!" (Saad 38 : 44)

Abu Hurairah (may Allah be pleased with him) narrated that the Prophet Muhammad (sallallahu alayhi wa'salam) said: "While Job was naked, taking a bath, a swarm of gold locusts fell on him, and he started collecting them in his garment. His Lord called him: "O Job! Have I not made you too rich to need what you see?" He said: "Yes, My Lord! But I cannot shun Your Blessings." (Al Bukhari)

 

 

Kilde: http://forbilleder-i-islam.blogspot.dk/2010/06/profeten-ayoub-job-alayhi-salam.html
Øzlem Øzcan | - Danmark | ozlem-adem@hotmail.com