Betydningsfulde fortællinger / Far jeg vil giftes

Far jeg vil giftes

Der var engang en mand, som sagde til sin far; "Far, jeg vil giftes men en smuk kvinde, som jeg har set". Faren blev glad, han kiggede på sin søn og med et smil sagde han; "Hvor er kvinden henne, så vi kan frie til hende?" De gik over til kvinden og idet, at faren så hende, blev han straks forelsket og sagde til sin søn; "Hør her min søn. Den her pige ligger under din standart. Hun fortjener en klog mand, som har meget viden - ligesom mig". Sønnen blev dybt overrasket og sagde; "Far! Det er mig som kommer til at giftes med hende, og ikke dig". Efter en lang diskussion tog de til retten og snakkede med en advokat, som efterhånden har vænnet sig til, at løse den slags problemer. Efter de fik fortalt advokaten deres situation, bad han dem om, at hente kvinden, så hun kunne bestemme hvem af mændene hun vil have. De kom med kvinden, og da advokaten fik set hende, sagde han; "Hun fortjener jer ikke. Hun fortjener en, som har styr på landet - ligesom mig". Problemet blev større, og derfor tog de alle 3 over til kongen. Da kongen så hende sagde han; "Hun fortjener ikke nogen af jer. Hun fortjener en konge - ligesom mig". Kvinden stoppede op og sagde; "Jeg har en løsning. Jeg løber og i skal alle løbe efter mig. Den der fanger mig først får mig". Kvinden begyndte at løbe og uden diskussion løb de 4 mænd efter hende. Pludselig faldt Faren, sønnen, advokaten og kongen ned i et langt sort hul. Kvinden kiggede ned på dem og sagde; "Ved i overhovedet hvem jeg er?… Jeg er Dunya(Verden). Jeg er hende, alle løber efter - undtagen de troende. Folk prøver, at få fat i mig. De smider endda deres egen religion, for min skyld. De ved bare ikke, at de ikke kan få mig. De bliver ved med at løbe efter mig, indtil de på et tidspunkt falder i deres egen grav tabende - uden at have vundet noget"
 
 
Øzlem Øzcan | - Danmark | ozlem-adem@hotmail.com