Kvinder / Kvindens status

kvindens status

 

 

Vi skal i det følgende belyse et meget vigtigt emne set i et samfundsmæssigt perspektiv. Nemlig kvindens stilling i Islam. Dette emne bliver gang på gang taget op i dagspressen og behandlet i præcis det lys, som man kan forvente af dagspressen, nemlig det sensationelle. Pressen ynder at hænge Islam ud som noget middelalderligt (set i forhold til hvad dette begreb betyder i Europas historie), som en kvindeundertrykkende religion. Men hvad er virkeligheden? Hvad siger Islam om kvinden? Vi vil i det følgende se på nogle eksempler hentet fra Koranen og profetens liv (sunnah / hadith).

Allah siger i al-Qur'an: "Hør mennesker. Vi skabte jer fra en kvinde og en mand, og vi gjorde jer til folk og stammer, så I kan lære fra hinanden. Den bedste iblandt jer i Allahs åsyn, er den frommeste, og Allah er Den Alvidende, Den Viise".

Allah siger altså, med andre ord, at Han ikke vurderer mennesket på køn, stamme eller etnisk oprindelse, når Han bedømmer, hvem der er den bedste. Han ser ind i hjertet af mennesker, og vurderer, hvem der er den frommeste, - altså hvem der af sit mest oprigtige hjerte erkender, at Gud er Herskeren over såvel denne som den næste verden.

Kvindens stilling er tydeligt belyst i Allahs åbenbarede Bog og i profetens Sunnah, og det er ved hjælp af disse instrumenter, vi i dag skal se på emnet. Når man ser på, hvordan kvindens stilling er i Islam, er det tydeligt, at hendes position er i overensstemmelse med den kvindelige natur, samtidigt med at hun bliver givet fuldstændig beskyttelse. En kvindes ansvar er af samme omfang som en mands, men er ikke nødvendigvis ens, for selv om mænd og kvinder er skabt lige, er de ikke skabt ens. Og netop dette forhold - at mænd og kvinder er forskellige - bliver respekteret i Islam.

Hvis mænd og kvinder skulle have ens rettigheder, ville der ikke være tale om at tage hensyn til kvinden og at give hende de korrekte rettigheder, men i Islam, hvor forskellen på mænd og kvinder respekteres, får kvinden de rettigheder, som rettelig tilkommer hende i fuld respekt for hendes egen personlighed.

Kaster vi blikket på den moderne vestlige verden, vil vi kunne se, at kvinder ofte bliver nødt til at tage hårdt arbejde udenfor hjemmet for at kunne leve en fornuftig tilværelse. Ofte ser vi endda, at kvinder udfører arbejde, som almindeligvis bliver betragtet som mandearbejde (eksempelvis vejarbejder, lastbilchauffør, grovsmed o.l.), og dette vil så ofte være til en løn, som er lavere end mandens. For blot at nå til denne grad af såkaldt frihed, har kvinder i Europa måttet kæmpe en meget lang kamp, gennem et helt århundrede eller mere. De har måttet kæmpe for at opnå personlige rettigheder, retten til uddannelse og til at tjene penge selv - ja blot til at blive betragtet som rigtige mennesker med sjæl. For få århundreder siden diskuterede de lærde i kirkerne i Europa, hvorvidt kvinden overhovedet var et rigtigt menneske, om hun havde en sjæl, og om hun overhovedet kunne komme i Paradis. For fjorten hundrede år siden erklærede profeten Mohammad, fred være med ham, at det er obligatorisk for enhver muslim, mand eller kvinde, at tilegne sig viden, og kvinden fik tildelt de rettigheder, som må være ethvert menneskes.

Men til trods for den lange kamp i den vestlige verden, har kvinderne endnu ikke opnået, hvad Islam gav dem for 1400 år siden. Kvinderne i Europa blev i nogle perioder nærmest presset ud i en situation, hvor kampen blev en naturlig del af hverdagen. Mangel på mænd efter to store krige, økonomisk depression og den meget hurtige industrielle udvikling. Disse var alle faktorer, som pressede kvinderne ud på arbejdsmarkedet, hvor de skulle konkurrere med mændene om pladserne højere oppe i hierarkiet.

Men samtidigt med at kvinderne på denne måde blev en del af den industrielle produktion, blev der ikke skruet ned på forventningerne til deres kvindelighed. Det forventes således af den moderne kvinde, at hun både kan arbejde hårdt, og samtidigt være en attraktiv og smuk kvinde med alle kvindens ynder. Det går endda så vidt, at man offentligt udstiller kvinderne på bladenes forsider og gør hende til et salgsobjekt - til et offentligt forlystelsesobjekt. Kvinderne er således i denne henseende reduceret til et stykke offentligt legetøj i mændenes hænder. Islam har beskyttet kvinderne mod denne form for nedværdigelse, og har sikret at enhver kvinde kun er knyttet til én mand, som samtidig er hendes beskytter og værge overfor det omgivende samfund med alle dets mekanismer.

I Islam bliver kvinden ligestillet med manden i religiøs henseende. Hun har ansvar og modtager belønning på samme måde som manden:

Og deres Herre hørte deres bønner og besvarede dem: Jeg vil aldrig forspilde nogen af jeres gerninger, hverken mænd eller kvinders. I er af hinanden.

Altså at kvinder såvel som mænd får deres retmæssige belønning hos Allah, for deres gerninger, og at kvinder derfor er lige med mænd i denne henseende. Og Han siger, at kvinder og mænd er "af hinanden", hvorved kan forstås, at kvinder og mænd er gensidigt afhængige af hinanden. Ingen mænd uden kvinder og ingen kvinder uden mænd.

Allah siger også: Og de troende mænd og de troende kvinder er hinandens hjælpere. De tilskynder til det rigtige og forbyder det forkerte, de stiller sig i regelmæssig bøn og betaler almisse (til de fattige) og de adlyder Allah og Hans budbringer. Hvad angår dem, vil Allah se i nåde til dem, for Allah er Almægtig og Vis.

Igen en understregelse af kvindens og mandens ligestilling religiøst - og dermed i menneskeværd. Allah stiller gang på gang mænd og kvinder op overfor hinanden på denne måde, og viser dermed, at Han ikke anser den ene part for mere værdig end den anden.

Kvinder har i Islam samme ret til at udtale sig som mænd. Allah siger i al-Qur'an: Allah har hørt den kvinde, som beklager sig til dig (Mohammad) over sin mand, og hun beklager sig til Allah. Og Allah hører jeres beklagelser, for Allah er sandelig Den Hørende, Den Vidende.

Der findes også i hadith-litteraturen fortællinger, hvor kvinder har talt de lærde kaliffer imod. (Hadith er fortællinger fra profeten Muhammads liv, gengivet i en autentisk og bekræftet version.) Det kendteste eksempel omhandler kaliffen Omar, som stod på talerstolen i moskéen og fortalte om noget, som vedrørte kvinder. En kvinde rejste sig og irettesatte Omar og fortalte ham, at han havde ikke havde forstået sammenhængen korrekt. Han spurgte derefter ud over forsamlingen, som bekræftede kvindens udlægning af forholdene, hvorefter han som leder af nationen højlydt erklærede, at han havde taget fejl, og at kvinden, som havde talt ham imod, havde ret. Det bør bemærkes, at når Omar stod på talerstolen (membar) i moskéen, er det at sammenligne med Folketingets talerstol i dagens Danmark.

Økonomisk har kvinden samme rettigheder i det islamiske samfund som manden. Hun kan tjene sine egne penge, hun kan indgå kontrakter, handle, arve og besidde ganske som manden. Hendes arveandel er ganske vist forskellig fra mandens, men så har hun til gengæld heller ikke nogen forsørgerpligt pålagt, som manden har. (Manden er forpligtet til at bruge sine penge på forsørgelse af sin familie). Kvinden kan i princippet bruge sine egne penge ganske som hun vil. Allah siger: Der tilkommer mændene en del af det, som forældre eller slægtninge efterlader, og der tilkommer kvinderne en del af det, som forældre eller slægtninge efterlader. Hvad enten det er lidt eller meget, er det en fastsat andel. Før Islam kom til den arabiske halvø, havde kvinden ingen af disse rettigheder - faktisk var hun selv en genstand, som en anden mand kunne arve.

I den traditionelle islamiske kultur understreges kvindens egen personlighed meget tydeligt gennem den skik, at en kvinde beholder sit eget familienavn selv efter indstiftelse af ægteskab. I den vestlige verden er det mest almindeligt, at kvinden får mandens efternavn.

Profeten Mohammad, fred være med ham, sagde: "Paradiset findes ved moderens fødder." Han sagde også: "Den bedste af jer, er den, som er bedst ved sin kone".

I den første af disse udtalelser fremhæves kvinden som mor, medens hun i den anden fremhæves som hustru. I begge situationer understreges kvindens ypperlige status samt mandens pligt til at behandle hende så godt som muligt.

Det gælder desuden, at hvis en kvinde overholder sine fem daglige bønner, faster Ramadan-måneden, opfører sig sømmeligt og adlyder sin mand, vil hun kunne gå ind i Paradis gennem hvilken som helst dør, hun selv ønsker. Dette betyder naturligvis ikke, at en kvinde skal adlyde sin mand uden skelnen til, hvad han ønsker af hende. Hvis han eksempelvis forlanger noget af hende, som ikke er i overensstemmelse med Islam, har hun ingen pligt til at adlyde ham, men har derimod ret til at handle efter egen overbevisning.

Profeten, fred være med ham, sagde også: "Lad ikke nogen troende føle mishag overfor sin kone, for selv om der skulle være noget ved hende, som han ikke bryder sig om, vil der være andet, som han holder af."

En mand skal altid behandle sin kone med ømhed og venlighed. Allah siger: "Og tal med dem i venlighed, for hvis I hader dem, kan det være, at I hader noget, i hvilket Allah har lagt meget godt."

Vi kan alle finde ting hos hinanden, som vi ikke synes om, og sommetider kan vi i vores indre opfattelse, få disse ting fuldstændig ud af proportion med virkeligheden. Således kan en lille ting, som vi irriteres over hos vore respektive ægtefæller - eller børn - pludselig få et næsten uoverskueligt omfang, så den kan afstedkomme en følelse af had eller voldsomt mishag. Dette advarer Allah os imod, for det kan være, at vi i en sådan grad er uretfærdige, at vi faktisk kommer til at hade en person, i hvem Allah har lagt meget godt.

Allah siger også: "De (kvinderne) er en klædning for jer, og I er en klædning for dem." Ordet klædning her kan forstås som beskyttelse. Mænd og kvinder beskytter hinanden på lige fod. En troende kvinde er en beskyttelse for en troende mand, ligesom han er en beskyttelse for hende. Deres stilling i denne henseende er lige, og de nævnes på lige fod, side om side. Dernæst fortæller Allah, at kønnene har samme rettigheder: "Og kvinderne har rettigheder ligesom de rettigheder der er imod dem i henhold til hvad der er ret og rimeligt, men mændene har en grad mere." Denne "grad mere" hentyder til de ekstra forpligtelser, der påhviler mænd i forhold til kvinder, og kan måske bedst forstås i lyset af et andet vers fra al-Qur'an, hvor Allah siger: "Mænd er kvinders beskyttere og forsørgere, for Allah har givet den ene mere end den anden, og fordi de skal bruge af deres midler. Derfor adlyder de retskafne kvinder deres mænd, og i deres fravær beskytter de det, som Allah vil have, at de beskytter."

En god og rettroende kvinde vil således vogte og værne om hjemmet under mandens fravær, ligesom manden vil værne og vogte om det, når han er hjemme.

Profeten sagde, fred være med ham: "Der er fire ting, om hvilke man kan sige, at hvis en mand bliver beriget med disse, er det som han modtager velsignelser i både denne og den næste verden: Et taknemligt hjerte, en tunge konstant optaget med lovprisning af Allah, et legeme, som selv i besværlige perioder udviser tålmodighed og en kone, som aldrig ville bryde hans tillid hvad enten det er vedrørende sig selv eller vedrørende hans ejendele."

Han sagde også, fred være med ham: "Verden er fuld af tiltrækkende og fornøjelige tilbud, og den bedste kilde for vedvarende tilfredshed er en from og god kvinde."

Han sagde desuden: "Den person, som gifter sig med en kvinde for hendes families og hendes positions skyld, vil Allah øge i nedværdigelse. Og den person, som gifter sig med en kvinde for hendes velstand, vil Allah øge i fattigdom. Men den person, som gifter sig med en kvinde for at vogte sine øjne, udvise standhaftighed og for at være venlig imod sine nærmeste, for ham vil Allah gøre hende til en velsignelse, og Han vil gøre manden en velsignelse for kvinden."

Dette er kun en lille del af de uddrag fra Koranen og sunnah (fortællinger om profetens liv), som man kan finde om kvindens stilling i Islam, men selv ud fra dette lille udpluk må det være tydeligt for enhver, at kvinden har en højt respekteret stilling i Islam. Hvis man blandt muslimer finder en anden praksis, er dette altså ikke baseret på Islam, men på lokal kultur eller andet. Den status, som kvinder i Europa eftertragter, fik de i det islamiske system givet for 1400 år siden; nogle steder praktiseres dette korrekt, nogle steder gør det ikke. I Europa har kvinder efterhånden opnået rettigheder, der på papiret kan sammenlignes med de rettigheder, muslimske kvinder har haft i over 1000 år. Men i virkeligheden kniber det med at få tingene til at hænge sammen. Over alt i Europa hører man, at kvinder diskrimineres på forskellig vis på arbejdspladserne.

De mange historier i aviser og andre steder, som skildrer Islam som kvindeundertrykkende, er ikke baseret på Islam, men på muslimers måde at handle på i dagligdagen. På samme måde kunne man, hvis man syntes, det tjener et formål, skildre Europa som et kvindeundertrykkende kontinent, baseret på enkelthændelser. Det er vigtigt, her på tærskelen til et nyt årtusind efter gregoriansk tidsregning, at vi alle lærer at respektere hinanden, og at vi ikke uretmæssigt forsøger at skyde hinanden noget i skoene.

Abdul Wahid Pedersen

 

 

 

De oversatte hadith og uddrag fra al-Qur'an er mine egne oversættelser. Det samme materiale kunne givetvis oversættes på anden måde eller med anden ordlyd, og jeg vil ingenlunde påstå, at mine oversættelser er den eneste korrekte. Må Allah tilgive de fejl, der kunne være i ovenstående.

Øzlem Øzcan | - Danmark | ozlem-adem@hotmail.com