Sahabe / Nusaybah Umm 'Imarah (r.a)

Nusaybah Umm 'Imarah (r.a)

Nusaybah Umm 'Imarah bint Ka'b ibn Auf Al-Ansariyah (ra)

Umm Imarah var en vigtig Sahabiya og en stor forkæmper for Allahs sag. Hun var retskaffen, ivrig og hengiven. Hun anstrengte sig for Allahs skyld og fæstnede kun sin lid til Ham swt.

Nusaybah bint Ka´b konverterede til Islam i de tidlige dage. Hun var tilstedet ved den anden Al-Aqabaah-pagt, hvor hun svor troskab til Profeten (Swas) sammen med sin første mand, Zaid ibn Asim, som døde efter slaget ved Badr.

Hun var også tilstedet ved slaget ved Uhud med sin anden mand, Ghaziyah ibn Amr, og sine sønner, Abdullah og Habib. De tog af sted tidligt om morgenen, så hun kunne give vand til de sårede. Udover sine forbindinger og sin vand sæk medbragte hun også et sværd, en bue og et pilekogger. Ikke længe efter slagets start nåede hun hen til det sted, hvor Profeten (Swas) havde indtaget sin stilling på et højtliggende jordstykke. Han befandt sig der sammen med nogle af sine nære ledsagere, og slaget var i gang til fordel for muslimerne.

Muslimerne fortsatte med at gøre fremskridt, indtil indgangen til fjendens lejr blev åbnet. De blev fristet af krigsbyttet og begyndte at strømme ind i fjendens lejr for at få fat i det. De halvtreds bueskytter, som var blevet valgt til at vogte hærens bagtrop, så deres ledsagere gribe krigsbyttet til sig og følte, at de ville blive ladt tilbage. Velvidende om Profetens (Swas) anvisninger om, at uanset hvad, måtte ingen forlade deres poster, forlod de nu deres poster, idet de gik ud fra, at slaget var slut. Deres anfører, Abdullah ibn Jubair, blev ladt tilbage med kun få bueskytter.

Da det gik op for fjenden, hvad der var sket, nåede de straks hen til bueskytternes post og dræbte de få tilbageværende. Derefter angreb fjendens kavaleri de troendes ubevogtede tropper. Nogle af de Quraysh, der var begyndt at flygte, vendte nu tilbage og sluttede sig til slaget. Nogle af muslimerne tabte modet og begyndte at flygte. Mange trofaste muslimer blev dog ved med at kæmpe, men strømmen var nu blevet vendt mod dem, og de blev skubbet tilbage skridt for skridt.

Da Nusaybah opdagede, at muslimerne var ved at blive besejret, sluttede hun sig til Profeten (Swas) med et sværd, en bue og sit kogger fyldt med pile. Hun begyndte at skyde med pilene, indtil de alle slap op. Ibn Qamiah, som tilhørte en stamme i udkanten af Makkah, begyndte at råbe: ”Hvor er Muhammad? Gid jeg ikke overlever, hvis han overlever.” Så genkendte han Profeten (Swas) og slog ud efter ham. Slaget blev afværget af Talhah, som stod ved siden af Profeten (Swas). Talhah kastede sig derefter hen imod sværdets retning, og muslimerne rykkede sammen omkring Profeten (Swas) for at beskytte ham. Umm Imarah var en del af denne menneskelige mur, der beskyttede Profeten (Swas). Ibn Qamiah slog ud efter hende, og hun slog tilbage, men han var iført to rustninger, som beskyttede ham mod hendes slag.

Umm Imarah havde følgende at sige om slaget ved Uhud: ”Folk havde efterladt Profeten (Swas) helt udsat, og kun få af os blev tilbage sammen med ham. Blandt dem var min mand, min søn og mig selv. Vi forsvarede ham, og folk løb rundt i en besejret tilstand. Jeg havde ikke mit skjold hos mig. Profeten (Swas) sagde til en mand, der havde et skjold: ”Giv dit skjold til en, der stadig kæmper.” Så manden gav mig sit skjold, og jeg brugte det til at forsvare Profeten (Swas).

Så Nusaybah fortsatte med at kæmpe. Hun plejede også de sårede og gav dem vand. Hendes søn var såret, og blodet begyndte at strømme. Og dog bemærkede hun end ikke hans tilstand, før Profeten (Swas) sagde: ”Forbind dine sårede.”
Derpå gik hun hen til sin søn og forbandt hans sår, mens Profeten (Swas) stod og betragtede hende. Efter hun havde plejet hans sår, sagde hun til sin søn: ”Rejs dig op og bekæmp folket.” Profeten (Swas) sagde: ”Og hvem er i stand til at udholde, hvad du udholder Umm Imarah?”

Profeten (Swas) plejede at sige: ”Nusaybahs stilling i dag er bedre end den for mange andre. Jeg så hende på dagen for Uhud, hvor hun kæmpede heftigt, og hun havde bundet sin dragt omkring sig som en forhindring. Hun blev såret tretten gange.” Han plejede at sige: ”Jeg så Ibn Qamiah slå ud efter hendes skuldre, og det tog et helt år for hendes mest alvorlige sår at læges.”


Folk syntes også godt om Nusaybah. Da Umar ibn Al-Khattab kom med et fint stykke stof, sagde folk: ”Sandelig, dette stof vil klæde flere forskellige. Hvorfor sender du det ikke til Safiyah bint Ubaidah, hustru til Abdullah ibn Umar?” Da sagde en person: ”Send det til en, der har mere ret til det end hende, nemlig Umm Imarah Nusaybah bint Kab, for jeg hørte Profeten (Swas) sige, at på dagen for Uhud hvor jeg end så mig omkring, så jeg Nusaybah kæmpe rundt omkring mig.”

Hun var tilstedet ved Ridwan-pagten, hvor muslimerne svor at stå bag Profeten (Swas) til deres død. Det var fordi, at de var bekymret for Uthmans lange fravær, da han havde opsøgt Quraysh for at forhandle. I mellemtiden ventede Profeten (Swas) og hans ledsagere ved Hudaybiyah. Da svirrede rygterne sandelig, idet folk frygtede, at Uthman (ra) var blevet dræbt på forræderisk vis af Makkahs beboere.

Senere hen tog Nusaybah del i kampen mod Musailimah i Yamamah. Hun henvendte sig til Abu Bakr, der var khalif på det tidspunkt, for at opnå tilladelse til at slutte sig til en ekspedition mod Musailimah, der blev ledet af Khalid. Abu Bakr (ra) sagde: ”Vi kender din værdi i krig, så tag du bare af sted i Allahs navn.” Abu Bakr overlod hende i Khalid ibn Al-Walids varetægt, og hun kæmpede bravt ved Yamamah. Hun blev såret elleve forskellige steder og fik sin hånd hugget af. Desuden blev hendes søn, Habib, også dræbt.

Efter at Musailimah var blevet besejret, og krigen var vel overstået, vendte Nusaybah tilbage til sit hjem. Khalid ibn al-Walid kom forbi for at pleje hendes hånd med varm olie og for at forbinde såret, så blødningen kunne ophøre. Den varme olie var endnu mere smertefuld end det at få hånden hugget af.

Der er en beretning, hvor Ikrimah fortæller, at Nusaybah opsøgte Profeten (Swas) og sagde: ”Jeg ser, at alt går til mænd, og jeg ser ingenting nævnt for kvinder.” Da blev verset åbenbaret:
” For de muslimske mænd og de muslimske kvinder, for de troende mænd og de troende kvinder, for de hengivne mænd og de hengivne kvinder, for de tålmodige mænd og de tålmodige kvinder, for de mænd og kvinder, der gør sig selv ydmyge, for de mænd og kvinder, der giver sadaqah, for de fastende mænd og de fastende kvinder, for de mænd, der vogter deres private kropsdele og for de kvinder, der vogter, og for de mænd, der ihukommer Allah meget, og for de kvinder, der ihukommer, for dem har Allah forberedt tilgivelse og en stor belønning.” (Surah Ahzab 33:35)
Øzlem Øzcan | - Danmark | ozlem-adem@hotmail.com