Sommerfuglen

En mand fandt    engang en sommerfugle-kokon*. Han betragtede den regelmæssigt, og en dag    opdagede han, at der var kommet en lille åbning i kokonen. Han sad i flere    timer og så, hvorledes sommerfuglen forsøgte at kæmpe sin krop ud igennem    det lille hul. Pludselig så det ud, som om den ikke længere kom nogen    vegne. Manden tænkte, at sommerfuglen var kommet så langt, som den kunne    og ikke havde flere kræfter til at komme længere.

Manden besluttede derfor at    hjælpe sommerfuglen. Han tog en saks og klippede forsigtigt hullet i    kokonen større. Nu kunne sommerfuglen nemt komme frem; men dens krop var    svulmet op, og den havde små, visne vinger.

Manden blev ved med at    betragte sommerfuglen, fordi han troede, at dens vinger ville blive    stærkere og folde sig ud, så de kunne bære sommerfuglens krop. Men intet    af dette skete. Sommerfuglen kravlede resten af sit liv rundt med en    opsvulmet krop og visne vinger. Den blev aldrig i stand til at kunne flyve.

Hvad manden ikke havde    forstået, var, at den lille åbning i kokonen og den kamp, som sommerfuglen    skulle igennem for at komme ud igennem den lille åbning, var Guds måde at    få fugtighed presset fra sommerfuglens krop ud i vingerne, så at den kunne    flyve, lige snart som den kom ud i friheden.

Sommetider er stræben og    kamp lige netop det, vi har brug for, i vort liv. Hvis Gud lod os gå    igennem livet uden forhindringer, ville det lamme os og gøre os kraftesløse.    Vi ville ikke blive så stærke, at vi kunne "flyve" ved egen    kraft.

Øzlem Øzcan | - Danmark | ozlem-adem@hotmail.com